Det er med stor beklagelse at vi må orientere om at Cloud People i fredags er blevet erklæret konkurs ved Sø –og Handelsretten, Skifteretten i København. Advokat Nicolai Dyhr, Horten, er udpeget som kurator.

Som tidligere Cloud People Partner er du stillet som følger:

Dine, og dine kunders, Microsoft Office 365 Licenser, er som udgangspunkt afregnet for de næste 14 dage, men du har desværre tabt din indbetaling for fremtidige licenser.

Det er derfor MEGET VIGTIGT at der med det samme oprettes nye tilsvarende licenser for at du ikke skal miste din adgang til Office365 og dine data.

For at hjælpe alle bedst muligt videre er der oprettet et supportberedskab som du kan skrive til via help@firstcloudsupport.com Her sidder supportere klar til at rådgive dig om dine muligheder. Det skal bemærkes at supporterne ikke har noget med det tidligere Cloud People at gøre, og kun har mulighed for at besvare tekniske og licensmæssige spørgsmål.

Spørgsmål i relation til konkursen, herunder anmeldelse af krav, bedes rettet til advokat Line Lundorff Brokholm på e- mail: llb@horten.dk eller telefon 3334 4193.